Syddansk Universitet

Bo Kampmann Walther, lektor ved Center for Medievidenskab ved Syddansk Universitet, Odense har i en årrække forsket i computerspil. I Kroniken i Politiken den 24. marts 2004 skriver han bl.a. under overskriften ”Computerspil er dannelse”:
 
”Hvoraf kommer fascinationen af de flimrende skærmbilleder? Først og fremmest rammer spillene lige ned i en visuel kultur. Unge er ferme til at opfange hurtighed i billeder og bruger gerne forskellige kilder. Nye generationer besidder væsentlige semiotiske færdigheder, idet de er gode til at håndtere tegn og betydning. Dernæst er spillene interaktive. En roman kan vokse i bevidstheden, og i den forstand er den interaktiv. Men ordene står der, og siderne følger efter hinanden. I et spil kan man derimod påvirke handlingen fysisk. Spillet er en ramme om en handling. Den mulighed giver medleven og intensitet.”

Og videre skriver han:

”Sig ikke, at bøger er gode, og spil er dumme. Forklar i stedet, hvorfor 'Hamlet' ikke er et spil. Faderens sendebud, den påtagede sindssyge, giftmordet - alt sammen risikerer at fordampe og miste sine spændingsløft, hvis man kan sætte dramaet på pause, gemme spillet og vælge en anden vej til næste level. Men forklar også, hvorfor [computerspillet] 'Myst' ville blive en kedelig roman: »og så åbnede jeg dén dør, og så gik jeg hen til templet, og så drejede jeg på håndtaget, og så«.”

Hellere kikset i Doom end udbrændt i Løgneren
Det er et gennemgående træk i Bo Kampmann Walthers synspunkter og artikler om computerspil, at han opfordrer til at tage computerspillene alvorligt i undervisningen, fordi de allerede er en del af børnenes kultur:

”For nu at sige det ligeud, så vil jeg hellere have, at mine børn undervises af en ildsjæl, der med rørende kiksethed farer vild i 'Doom 3's krinkelkroge, end af en udbrændt tændstik, som for 117. gang spejler sig og eleverne i 'Løgneren's utidssvarende ømareridt. Eller rettere: Jeg vil gerne ha' begge dele. Og gerne i fed forvirring.

Computerspil giver færdigheder
Bo Kampmann Walther mener, at computerspil bør være en del af danskfagets dannelse, og udtaler bl.a. i en artikel i Weekendavisen den 3. oktober 2003:

”De [børn og unge, der spiller computerspil] skal både løbe hurtigt, skyde monstre, tænke sig om for at afsløre intrigen samt holde styr på en organisation. De skal have sans for at fortælle en historie og omstille sig fra level til level. Erhvervslivet efterspørger netop omstillingsparathed, evnen til at indgå i mobile teams, tro på sig selv, evnen til at sælge en strategi og forstå en information.”

Ikke værktøj eller pensum, men medie
Bo Kampmann Walter forholder sig desuden til, hvordan computerspil kan bidrage til danskundervisningen:
 
”Man skal forlade den årelange diskussion om, hvorvidt informationsteknologien er værktøj eller pensum. Teknologi er ikke det centrale, i stedet drejer det sig om medier, som er de unges foretrukne dannelseshorisont og primære sociale kommunikationsform. Moderne medier skal integreres i dansk, hverken som værktøj eller pensum, men som forståelsesramme. Nysgerrigt, undersøgende.” (Politiken, 24, marts 2004)

Læs Kroniken i fuld længde her http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=312433
Læs flere artikler af Bo Kampmann Walther på http://www.sdu.dk/Hum/bkw/