Forældre

Nogle forældre vil i udgangspunktet være skeptiske over for anvendelsen af computerspil i undervisningen, og derfor kræver det god information til forældrene. Det kan fx foregå på forældremøder eller ved udarbejdelse af en beskrivelse af undervisningsforløbet, hvor computerspillet inddrages, fx:

• Hvad er formålet med computerspillet?
• Hvilke færdigheder forventes eleverne at tilegne sig?
• Hvilke diskussioner vil computerspillet give anledning til?
• Er spillet voldeligt? Hvis ja, hvordan inddrager man drøftelser af volden i undervisningen?
• Hvordan vil forløbet blive evalueret?
• Hvordan kan forældrene biddrage?

Forældrene bør selv deltage
"Computerspil er en afgørende del af børns legekultur. Når voksne, der ikke selv er vokset op med computerspil, også lærer de nye interaktive medier at kende, kan unges fascination af computerspil udnyttes positivt i skoler, klubber og på hjemmefronten."

Sådan lød konklusionen, da Multimedieforeningens konference for forældre, pædagoger og forskere i 2003 satte fokus på børn, unge og computerspil.

Ved konferencen fortalte folkeskolelærere om erfaringerne med at integrere computerspil i længere undervisningsforløb. Forløb, der har nedbrudt barrierer mellem fritidsaktiviteter og skolearbejde og demonstreret oversete kompetencer hos bogligt svage elever.

”Hvis undervisningen i folkeskolen skal overleve, skal vi have fat i det, der interesserer de unge. Her er fascinationen af computerspil et godt udgangspunkt for at lege sig til viden, da energien og motivationen fra computerspillene overføres til undervisningen. Samtidig får svage elever pludselig status, og der opstår nye samarbejdsrelationer på tværs af køn og kliker,” fortæller projektleder Ella Myhring fra Højby Skole i Odense, der opfordrer alle forældre, pædagoger og lærere til selv at prøve kræfter med spillene, for at få en indsigt i computerspillenes univers.

Andre der anbefaler computerspil i undervisningen er spilforsker Simon Egenfeldt-Nielsen og direktør János Flösser fra den succesfulde danske spiludvikler IO Interactive, som påpeger, at voksne er nødt til forstå computerspil som et kulturelt fænomen i familie med bøger, film og teater for at kunne forholde sig nuanceret til mediet.

”Når et barn murer sig inde i 14 dage med en bog på 800 sider, er det helt fint. Men hvis det samme barn sidder og spiller et strategisk computerspil i 14 dage, er der et problem. Det er den opfattelse, vi skal have gjort op med,” fortæller Claus Due fra Multimedieforeningen.

Også forskeren Bo Kampmann Walter ved Syddansk Universitet ser det som centralt, at forældrene interesserer sig for børns spil på computeren. I en artikel i Weekendavisen den 3. oktober 2003 siger han:

”De [forældrene] beskriver det [computerspil] som børnenes subkultur, men det er helt forkert. Det er deres hovedkultur. Men ved at sige subkultur har de samtidig sagt, at det er noget, der skal holdes øje med, det er på kanten. De [forældrene] må for en stund sætte sig ind i børnenes verden uden bind for det ene øje. Børn kan godt skelne mellem virkelighed og fiktion, det er forældrene, der ikke kan”.